Læringshus Nærheden - ny skole Prækvalifikation

Udbuddet omfatter udførelse af Læringshuset Nærheden i totalentreprise med tidlig inddragelse. Ordregiver ønsker med nærværende udbud af opførelsen af Læringshuset Nærheden i totalentreprise som tidlig inddragelse, at drage nytte af en totalentreprenørs erfaringer og kompetencer i projektet.

Det er hensigten at totalentreprenøren bliver inddraget i projektet i projektforslagsfasen, således at totalentreprenøren har mulighed for at bidrage til Totalrådgivers arbejde i projektforslagsfasen med optimeringsforslag, herunder både ift. pris, kvalitet og udførelsesmetode.

Ordregiver følgende 2 hovedformål med den tidlige inddragelse:
› Størst mulighed sikkerhed for tid, økonomi og kvalitet
› Størst mulig udnyttelse af kompetencer hos totalrådgiver og totalentreprenør (Bedste mand til jobbet uanset hvilken fase projektet befinder sig i)

Udover hovedformålene er det Ordregivers ønske, at projektet skal præges af en høj grad af samarbejde mellem totalrådgiver, totalentreprenør og Ordregiver. Formålet med samarbejdet er at minimere risikoen for Ordregiver men også for totalentreprenøren, således at risici ligger hos den af parterne, hvor de bedst kan håndteres og imødegås. Med en tidlig inddragelse af totalentreprenøren er det Ordregivers forhåbning og forventning, at projektet drager nytte af at have "bedste mand til jobbet" uanset hvilken fase projektet befinder sig i. Den tidlige inddragelse består i nærværende udbud af totalentreprisekontrakten i, at totalentreprenøren på tidspunktet for overgangen til myndighedsprojektet "adopterer" totalrådgiverteamet, således at ansvaret for overholdelse af tid, økonomi og kvalitet overgår til totalentreprenøren på dette tidspunkt.

Totalrådgiver har siden midten af januar været i gang med en kreativ proces, jf. tidsplanen vedlagt udbudsmaterialet. Den kreative proces består af en viderebearbejdning af totalrådgivers konkurrenceforslag til et dispositionsforslag samt et byggeprogram. En del af viderebearbejdningen af konkurrenceforslaget er tillige at arbejde med skalering af projektet ift. det anvendte grid, jf. konkurrenceprojektet. Bearbejdningen består bl.a. i at reducere griddet fra 8x8 til 7,6x7,6. Der er umiddelbart tale om en reduktion. Denne bearbejdning pågår parallelt med udbuddet. Det bemærkes, at bearbejdningen af konkurrenceforslaget, herunder bearbejdningen af griddet ikke påvirker projektets kompleksitet. Bearbejdningen af griddet forventes afsluttet inden fristen for aflevering af indledende tilbud udløber.

Ordregiver har et budget, som projektet skal kunne udføres indenfor. Budgettet er fastsat til 278.000.000,00 DKK incl. option på udførelse af P-kælder. Ved afgivelse af tilbud på nærværende udbud bekræfter totalentreprenøren, at projektet, på baggrund af udbudsgrundlaget, efter totalentreprenørens vurdering kan gennemføres iht. budgettet. Den vindende totalentreprenør vil senere i samarbejdsfasen skulle bekræfte, at projektet fortsat efter totalentreprenørens vurdering kan udføres indenfor budgettet.
Totalentreprenøren skal i forbindelse med afgivelse af tilbud på nærværende udbud afgive pris på bl.a. overhead, risiko, vinterforanstaltninger og byggeplads, herunder totalentreprenørens personale og ledelse. Da Ordregiver lægger stor vægt på samarbejdet mellem parterne og mulighed for at skabe de bedste forhold for projektet, vil Ordregiver tillige ved tildeling af kontrakten lægge stor vægt på:
› Totalentreprenørens proces- og samarbejdsbeskrivelse
› Totalentreprenørens bemanding og organisation
› Totalentreprenørens evne til at udføre risikovurdering
Udbuddet gennemføres iht. udbudslovens §61-67 om udbud med forhandling, og Ordregiver har planlagt et kort og komprimeret forhandlingsforløb, jf. udbudsvilkår.  

Fakta

  • 514
  • Læringshus Nærheden - ny skole
  • Høje-Taastrup Kommune

Deltag i Prækvalifikation

Frist for prækvalifikations besvarelse er overskredet, det er derfor ikke muligt at deltage i fasen.
Deltag i projektet